Diskreditierer

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

German[edit]

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): [dɪskʁediˈtiːʁɐ]
  • Hyphenation: Dis‧kre‧di‧tie‧rer

Noun[edit]

Diskreditierer m (strong, genitive Diskreditierers, plural Diskreditierer, feminine Diskreditiererin)

  1. agent noun of diskreditieren

Declension[edit]