afschatten

Dutch

Etymology

Borrowed from German abschätzen. Equivalent to af +‎ schatten.

Pronunciation

• Audio

  (file)

• Hyphenation: af‧schat‧ten

Verb

afschatten

1. (transitive) to estimate

   Synonym: schatten

2. (transitive, mathematics) to bound from above

   ${\sqrt {ab}}$ kan worden afgeschat door ${\tfrac {1}{2}}(a+b)$.

   ${\sqrt {ab}}$ can be bounded from above by ${\tfrac {1}{2}}(a+b)$.

3. (transitive) to lower someone's disability benefits when they are found to be (partially) fit for work again

Inflection

Conjugation of afschatten (weak, separable)
infinitive	afschatten
past singular	schatte af
past participle	afgeschat
infinitive	afschatten
gerund	afschatten n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	schat af	schatte af	afschat	afschatte
2nd person sing. (jij)	schat af	schatte af	afschat	afschatte
2nd person sing. (u)	schat af	schatte af	afschat	afschatte
2nd person sing. (gij)	schat af	schatte af	afschat	afschatte
3rd person singular	schat af	schatte af	afschat	afschatte
plural	schatten af	schatten af	afschatten	afschatten
subjunctive sing.1	schatte af	schatte af	afschatte	afschatte
subjunctive plur.1	schatten af	schatten af	afschatten	afschatten
imperative sing.	schat af
imperative plur.1	schat af
participles	afschattend	afgeschat
1) Archaic.