afstoffen

Dutch

Etymology

From af +‎ stoffen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfstɔfə(n)/

• Audio

  (file)

• Hyphenation: af‧stof‧fen

Verb

afstoffen

1. (transitive) to dust off, to clean by removing dust

   Ik heb die oude vaas afgestoft.

   I have dusted that old vase.

2. (transitive, figuratively) to brush up, refresh, rekindle (knowledge)

Inflection

Conjugation of afstoffen (weak, separable)
infinitive	afstoffen
past singular	stofte af
past participle	afgestoft
infinitive	afstoffen
gerund	afstoffen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	stof af	stofte af	afstof	afstofte
2nd person sing. (jij)	stoft af	stofte af	afstoft	afstofte
2nd person sing. (u)	stoft af	stofte af	afstoft	afstofte
2nd person sing. (gij)	stoft af	stofte af	afstoft	afstofte
3rd person singular	stoft af	stofte af	afstoft	afstofte
plural	stoffen af	stoften af	afstoffen	afstoften
subjunctive sing.1	stoffe af	stofte af	afstoffe	afstofte
subjunctive plur.1	stoffen af	stoften af	afstoffen	afstoften
imperative sing.	stof af
imperative plur.1	stoft af
participles	afstoffend	afgestoft
1) Archaic.

Derived terms

• afstoffing

Descendants

• → Papiamentu: stòf

Anagrams

• stoffen af