deflorere

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Verb[edit]

deflorere (imperative deflorer, infinitive at deflorere, present tense deflorerer, past tense deflorerede, perfect tense defloreret)

  1. (transitive) To take the virginity of (somebody), especially a woman or girl; to deflower.
  2. (transitive, figurative) To use for the first time.
    • 2012, Else Lidegaard, Zacharias Heinesen, Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen: Et forelsket portræt ved Else Lidegaard. Breve og erindringer, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Jeg tror ikke du skal deflorere det enigmatiske ord, der er tale om, men lade det beholde sin poesi ved at lade det stå hen!
      I do not think you should deflower the enigmatic word of which speaking is being done, but let it keep its poetry by letting it remain untouched!
    • 2016, Lars Bonnevie, Botswana blues, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Vejen og banen er ikke blot en fortælling om transport; de er en demonstration af viljen til at deflorere et land, der før lå hen i jomfruelig vildskab, ...
      The road and the trail are not just a story of transportation; they are a demonstration of the will to deflower a country that previously lay in virginal wildness, ...

References[edit]

Latin[edit]

Verb[edit]

dēflōrēre

  1. present active infinitive of dēflōreō