fæst

See also: fäst and -fæst

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *fastu, *fast, from Proto-Germanic *fastuz; see it for cognates and further etymology.

Pronunciation

• IPA^(key): /fæst/

Adjective

fæst (superlative fæstost or fæstest or fæstast)

1. firm, stable; constant

Declension

Declension of fæst — Strong

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæst	fæst	fæst
Accusative	fæstne	fæste	fæst
Genitive	fæstes	fæstre	fæstes
Dative	fæstum	fæstre	fæstum
Instrumental	fæste	fæstre	fæste
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæste	fæsta, fæste	fæst
Accusative	fæste	fæsta, fæste	fæst
Genitive	fæstra	fæstra	fæstra
Dative	fæstum	fæstum	fæstum
Instrumental	fæstum	fæstum	fæstum

Declension of fæst — Weak

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæsta	fæste	fæste
Accusative	fæstan	fæstan	fæste
Genitive	fæstan	fæstan	fæstan
Dative	fæstan	fæstan	fæstan
Instrumental	fæstan	fæstan	fæstan
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	fæstan	fæstan	fæstan
Accusative	fæstan	fæstan	fæstan
Genitive	fæstra, fæstena	fæstra, fæstena	fæstra, fæstena
Dative	fæstum	fæstum	fæstum
Instrumental	fæstum	fæstum	fæstum

Derived terms

• fæstlīċe
• fæstnes
• fæsten

Related terms

• fæstnian

Descendants

• Middle English: fæst, fest, fast
  • English: fast
  • Scots: fast, fest
  • → Irish: feiste
    • ⇒ Irish: feistigh