gælde

Danish

Etymology

From Old Danish gialdæ, from Old Norse gjalda, from Proto-Germanic *geldaną (“to pay, have value”), cognate with Swedish gälda, English yield, German gelten.

Pronunciation

• IPA^(key): /ɡɛlə/, [ˈɡ̊ɛlə]
• Homophone: gælle

Verb

gælde (past tense gjaldt, past participle gjaldt or gældt)

1. (intransitive) to hold good, be valid
2. (intransitive) to be effective, be in force
3. (intransitive) tobe good for, be regarded as, pass for (with the preposition for)
4. (transitive) to apply to, concern
5. (passive voice, children's language) to count
   • 1956, Niels E. Nielsen, Dagen med smil og tårer:

     Det gælds ikke, om man kom en anelse for tidligt.

     It doesn't count if you come a bit too early.

   • 1990, Nis Boesdal, Jul på landevejskroen:

     Sådan noget gældes ikke, når det er engler!

     Things like that don't count when it's angels!

Conjugation

Inflection of gælde

	present	past
simple	gælder	gjaldt
perfect	har gjaldt or gældt	havde gjaldt or gældt
passive	gældes or gælds	—
participle	gældende	gjaldt or gældt
imperative	gæld	—
infinitive	gælde	—
auxiliary verb	have	—
gerund	gælden	—

Derived terms

• gengælde
• nugældende
• pågældende
• undgælde

References

• “gælde” in Den Danske Ordbog