kendetegne

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Etymology[edit]

Derived from kendetegn (characteristic), calque of German kennzeichnen.

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): [ˈkʰɛnəˌtˢɑjˀnə]

Verb[edit]

kendetegne (past tense kendetegnede, past participle kendetegnet)

  1. to characterize, to be characteristic of
  2. to characterize, to describe, to depict (as)
    • 1928, Bjørn Kornerup, Biskop Hans Poulsen Resen: studier over kirke--og skolehistorie i det 16. og 17. aarhundrede:
      ... medens han skarpt tog Afstand fra Mænd som Brenz og de senere Wittenbergerteologer [ 31 ] , hvem han kendetegnede som » Flacianere og Ubikvitarister « ...
      ... while he sharply distanced himself from men like Brenz and the later Wittenberger theologists [31], whom he characerized as "Flacians and Ubiquitarians" ...
    • 2016, Brené Brown, Glem hvad andre tænker: Mod til at være sårbær - Daring Greatly, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Hun kendetegnede denne forandring som et skift fra at „have den bedste idé eller løsning på et problem“ til at „være den bedste leder af mennesker“.
      She characterized this change as a shift from "having the best idea or solution to a problem" to "being the best leader of people".
    • 2014, Kai Sørlander, Forsvar for rationaliteten, Informations Forlag, →ISBN:
      Han kendetegner shariaen som post-koransk og som konstrueret af mennesker og derfor ikke som værende en del af den islamiske åbenbaring.
      He characterizes sharia as post-Quranic and as constructed by humans, and therefore not being part of Islamic revelation.

Conjugation[edit]