korrigere
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Etymology[edit]
Pronunciation[edit]
Verb[edit]
korrigere (imperative korriger, infinitive at korrigere, present tense korrigerer, past tense korrigerede, perfect tense er/har korrigeret)
Conjugation[edit]
Conjugation of korrigere
Active | Passive | |
---|---|---|
Infinitive | korrigere | korrigeres |
Present tense | korrigerer | korrigeres |
Past tense | korrigerede | korrigeredes |
Imperative | korriger | - |
Participle | ||
Present | korrigerende | |
Past | korrigeret | |
Gerund | korrigeren |
Related terms[edit]
Norwegian Bokmål[edit]
Etymology[edit]
Verb[edit]
korrigere (imperative korriger, present tense korrigerer, passive korrigeres, simple past korrigerte, past participle korrigert, present participle korrigerende)
- to correct (something)
References[edit]
- “korrigere” in The Bokmål Dictionary.