selvbetjent

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Norwegian Bokmål[edit]

Etymology[edit]

From selv +‎ betjent (past participle of betjene).

Adjective[edit]

selvbetjent (neuter singular selvbetjent, definite singular and plural selvbetjente)

  1. self-service (attributive)