sproglyd

Danish

Etymology

sprog (“language”) +‎ lyd (“sound”), a calque of German Sprachlaut

Noun

sproglyd

1. (linguistics) phone
   • 2017, Niels Holck, Sprogets univers, Lindhardt og Ringhof, →ISBN, page 39:

     Mennesket frembringer sproglyd ved hjælp af taleorganerne (...) Når vi taler – frembringer sproglyd – presser lungerne luft op gennem struben.

     The human produces phones using the articulatory organs (...) When we speak - produce phones - the lungs press air up through the throat.

   • 2010, Dorte Koch, Find din stemme, Hans Reitzels Forlag, →ISBN, page 30:

     Den hurtige og smidige bevægelse fra sproglyd til sproglyd kan sammenlignes med en koreografi.

     The quick and flexible movement from phone to phone may be compared to a choreography.

   • 1902, Kortfattet fransk lydlære ...:

     Stemmebåndenes vibrering er imidlertid ikke nødvendig til dannelsen af en sproglyd.

     The vibration of the vocal chords is not, however, necessary for the formation of a phone.

   • 1899, Otto Jespersen, Fonetik: en systematisk fremstilling af læren om sproglyd:

     En sproglyd er en virksomhed af de menneskelige taleorganer, der frembringer en sådan bevægelse i luften, at man er istand til gennem øret at opfatte og genkende den med tilstrækkelig bestemthed til at hele processen kan benyttes som meddelelsesmiddel fra det ene menneske til det andet.

     A phone is an activity of the human articulatory organs producing such a movement in the air that one is capable, using one's ear, of perceiving and recognizing it with a sufficient determinacy for the entire process to be used as a means of communication from one human to the next.

See also

• fonem