måne

See also: Appendix:Variations of "mane"

Danish

Etymology

From Old Norse máni (“the moon”), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (“moon, month”). See also måned.

Pronunciation

• IPA^(key): /mɔːnə/, [ˈmɔːnə]

Noun

måne c (singular definite månen, plural indefinite måner)

1. (astronomy) moon (a natural satellite of a planet, especially the Earth's moon)
2. bald patch, bald spot
3. (imitative of former peoples) month
   • 2016, Ebbe Kløvedal Reich, Fæ og frænde: Syvenhalv nats fortællinger om vejene til Rom og Danmark, Art People, →ISBN:

     Jeg drog selv derop og forhørte mig for tre måner siden. Fede marker, tykke dyr og spredte venligsindede kelterstammer, som meget gerne vil have os derop, fordi vi kan være deres skjold imod belgerne, som truer dem nordfra.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2015, Linda Lay Shuler, Kvinden der husker, Rosinante & Co →ISBN. Translator anonymous.

     Nu var der snart gået tre måner, og maven ville begynde at vokse. Der var endnu fire måner, til blomsterne sprang ud. Ville Kokopelli nå frem, før de opdagede hendes hemmelighed?

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2016, Marshall Grover, Bill og Ben - en dametur, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Den runde halvblodsindianer viste sig situationen voksen og løftede hånden, som om han ville velsigne hende. – Du fin squaw nu, messede han respektfuldt. – Må den Store Ånd give dig og din mand mange måner, megen glæde, rig høst og ...

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2012, Dina Yafasova, Kald mig ikke offer!, Gyldendal A/S, →ISBN:

     Men dengang, for mange måner siden, lå grænserne anderledes end nu, og alle de ovennævnte geografiske brikker var Indien, Britisk Indien.

     (please add an English translation of this quotation)

Declension

Declension of måne

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	måne	månen	måner	månerne
genitive	månes	månens	måners	månernes

Further reading

• måne on the Danish Wikipedia.Wikipedia ^da
• Måne (flertydig) on the Danish Wikipedia.Wikipedia ^da

Norwegian Bokmål

Etymology

From Old Norse máni (“the moon”), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (“moon, month”). See also måned.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈmoːnə/

• Audio

  (file)

• Homophones: MM, mm, måned

Noun

måne m (definite singular månen, indefinite plural måner, definite plural månene)

1. moon (any substantially sized natural satellite of a planet)

   I solsystemet er det bare to planeter som ikke har måner.

   There are only two planets in the solar system that lack moons.

Derived terms

• fullmåne
• halvmåne
• måneformørkelse
• måneskinn
• nymåne

 

References

• “måne” in The Bokmål Dictionary.

Norwegian Nynorsk

Etymology

From Old Norse máni (“the moon”), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (“moon, month”). Akin to English moon. See also månad.

Pronunciation

• IPA^(key): /²moːnə/

Noun

måne m (definite singular månen, indefinite plural månar, definite plural månane)

1. a moon (any substantially sized natural satellite of a planet)

   I solsystemet er det berre to planetar som ikkje har måne.

   In the Solar System, there are only two planets without moons.

   There are only two planets in the solar system that lack moons.

2. (colloquial) a bald spot, especially in and around the crown of the head

   Han begynner å få måne.

   He's balding.

3. (literary) month, moon

Derived terms

• fullmåne
• halvmåne
• månemørking
• månerakett
• måneskin
• nymåne

 

Noun

måne m (definite singular månen, indefinite plural månar, definite plural månane)

1. (pre-1959) alternative form of månad

References

• “måne” in The Nynorsk Dictionary.

Anagrams

• nåme

Swedish

Etymology

From Old Swedish māne, from Old Norse máni (“the moon”), from Proto-Norse *ᛗᚨᚾᛟ (*mano), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (“moon, month”). See also månad.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈmoːˌnɛ/

• Audio

  (file)

Noun

måne c

1. a moon

   Synonym: (dialectal) tungel

Declension

Declension of måne
	Singular		Plural
	Indefinite	Definite	Indefinite	Definite
Nominative	måne	månen	månar	månarna
Genitive	månes	månens	månars	månarnas

Related terms

• månad
• månansikte
• månbassäng
• månbelyst
• månberg
• måncykel
• måndag
• månfas
• månformig
• månfärd
• månförmörkelse
• mångalen
• mångata
• mångubbe
• mångud
• mångudinna
• mångård
• månklar
• månlanda
• månlandare
• månlandning
• månlandskap
• månljus
• månraket
• månsken
• månskiva
• månskugga
• månskära
• månsond
• månsten
• månstrimma
• månstråle
• månvarv
• månyta
• nymåne

 

References

• måne in Svenska Akademiens ordlista (SAOL)

Anagrams

• åmen