rigtig
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Etymology[edit]
From Middle Low German richtich, cognate with German richtig. Derived from recht (“right”).
Pronunciation[edit]
Adjective[edit]
rigtig (neuter rigtigt, plural and definite singular attributive rigtige)
Inflection[edit]
Inflection of rigtig | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Indefinte common singular | rigtig | rigtigere | rigtigst2 |
Indefinite neuter singular | rigtigt | rigtigere | rigtigst2 |
Plural | rigtige | rigtigere | rigtigst2 |
Definite attributive1 | rigtige | rigtigere | rigtigste |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |
Synonyms[edit]
- (proper): formålstjenlig, hensigtsmæssig
- (correct): korrekt, fejlfri
- (true): sand
- (real): virkelig
Antonyms[edit]
References[edit]
- “rigtig” in Den Danske Ordbog